Pop/Rock Show

 

Der er ingen tvivl. Luis har sine rødder i pop/rock musik.
Man kan fornemme straks, at han føler sig hjemme når han optræder på en pub eller cafe.
Hans show er sande musikalske rejser gennem et repertoire hentet fra pop klassikere som Beatles, Creedence, Bryan Adams, The Police, Smokie, Gypsy Kings, Van Morrison, Rod Stewart, m.fl. til nyere pop ikoner som Robbie Williams, Limp Bizkit eller Thomas Helmig. Nogle af hans egne kompositioner krydrer programmet.

Som regel spiller han på elektrisk guitar med enkelte sange på akustisk guitar. En gang i mellem kan han finde på at medbringe sit keyboard til numre fra Jerry Lee Lewis, Bob Marley eller Doors.
Han er særlig kendt for sine guitar fortolkninger af Santana, Eric Clapton og Gary Moore.
 Men også hans pop/rock show har en anden side... nogle steder foretrækker ren akustisk underholdning. Det ønske opfylder Luis med et overbevisende roligere unplugged repertoire.

Sange fra blandt andet Ralph Mc Tell, Eagles, Don McLean, John Denver og Tim Christensen pryder denne side af multikunstneren Luis.
Utallige Engelske og Irske pubs, trendy cafeer og traditionelle værtshuse i hele Danmark (og hele verden for den slags skyld…) har været vidner til Luis’ professionelle og engagerede optræden, der altid sikrer en underholdende aften for alle gæster.